Historiens første grønlandske spillefilm tager nu yderligere et skridt på sin vej ud i den store verden.

Filmens producer, Mikisoq H. Lynge, har på festivalen i Cannes solgt rettighederne til international distribution af "Nuummioq" til det britiske selskab The Works International.

Selskabet står således for arbejdet med at få solgt filmen til visning i andre lande.

Dette arbejde er allerede sat i gang under festivalen ved den franske middelhavskyst, hvor "Nuummuioq" vises for en række filmindkøbere fra hele verden.

Ikke stor gevinst

Den grønlandske film er produceret af Mikisoq H. Lynges selskab, 3900 Pictures. Ifølge en pressemeddelelse fra selskabet betyder aftalen med The Works International ikke umiddelbart "nogen stor økonomisk gevinst".

- Med salget får The Works International en procentdel af de fremtidige indtægter på filmen, mens vi får resten. Desuden kan jeg og 3900 Pictures nu begynde på at finde nye samarbejdspartnere med henblik på kommende projekter, siger Mikisoq H. Lynge.

"Nuummioq" havde premiere i Nuuk den 31. oktober og blev få uger senere udtaget til den betydningsfulde Sundance Film Festival i USA.

Radio Karen er en lokalradio med base i Københavns Sydhavn. Public Service Puljen har netop bevilget støtte til en tv-serie med højdepunkter fra flere års radioudsendelser, hvor dukker skal lægge krop til de populære radiostemmer.

Radio Karen, der har eksisteret siden år 2000 og er baseret på frivillig arbejdskraft, giver lokale borgere mulighed for at udtrykke sig og give deres mening til kende. Cirka 1000 timers autentiske lydoptagelser skal klippes ned til 12 x 15 minutters tv og stemmerne gives liv med dukker, der lige nu er ved at blive fremstillet i Los Angeles.

Den satiriske serie "Radio Karen" er tilrettelagt af Anders Hoffmann og Martin Wichmann Andersen, og serien bliver produceret af Nordisk Film TV ved Lars Feilberg, Mette Nissen og Peter Hansen for TV 2 Zulu.

Støtten til "Radio Karen", der er på 1.4 mio. kr., er den sidste fra Public Service Puljen i denne omgang.

Public Service Puljen
Public Service Puljen er en del af medieforliget 2007-2010. Puljen har været på i alt 95 mio. kr. i indeværende forligsperiode, og der er siden de første uddelinger i begyndelsen af 2008 i gennemsnit uddelt 37 mio. kroner årligt.

Det Danske Filminstitut har i sin evalueringsrapport fra februar 2010 peget på et fremtidigt støttebehov i størrelsesordnen minimum 50 mio. kr. årligt.

Public Service Puljens formål er at støtte udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar. Puljen støtter original og nyskabende tv-produktion og skal tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed.

Nok er tv-serien ’Matador’ sejlivet, men ’Huset på Christianshavn’ med Meyer, flyttemand Olsen, Emma i ’Rottehullet’ og alle de andre er det også.

På søndag den 16. maj er det 40 år siden, at DR TV havde premiere på den 84 afsnit store serie, som blev sendt første gang fra 1970 til 1977, og som siden er gået over skærmen en række gange. Senest så 826.000 med, da nytårsafsnittet af ’Huset på Christianshavn’ blev vist på DR1 den 1. januar i år.

Men mange har også serien stående på dvd-hylden, og over årene er den også blevet lidt af en sællert, beretter multimedieredaktør Christian Odd Wiberg fra DR Multimedie, der tilføjer:

"Vennerne fra Christianshavn har faktisk netop rundet et salg på 1.250.000 solgte dvd’er i Danmark. Og selv om det godt nok alene er halvt mange som ’Matador’, er det et imponerende tal alligevel."

Alle afsnit ligger på dr.dk

Faktisk kan alle 84 afsnit af ’Huset på Christianshavn’ også ses på DRs store arkiv-site på dr.dk - nemlig Bonanza. Og her har den også "pæne seertal", lyder det fra redaktør Thomas Klinkby.

Det første afsnit, der hed ’Tue og Rikke får en lille, fredelig lejlighed’, er for eksempel blevet vist over 106.500 gange, men det typiske på dr.dk er nu, at hvert afsnit af 'Huset på Christianshavn' er blevet vist 10.000-15.000 gange på nettet.

Serien blev i sin tid instrueret af Ebbe Langberg, Erik Balling og Tom Hedegaard, og en lang række forfattere stod bag serien, som Nordisk Film producerede for DR. For eksempel Leif Panduro, Benny Andersen, Johannes Møllehave, Lise Nørgaard og Paul Hammerich samt mange flere.

Blev vist i DDR

Selv om ’Huset på Christianshavn’ er meget dansk og optaget i Amagergade på Christianshavn, er der faktisk også mange fra det tidligere Østtyskland, der i dag har et særligt passioneret forhold til serien ’Oh, diese Mieter’, som den hed der.

Da dyrehandler Clausen og flyttemand Olsen var relativt politisk ufarlige, gik de over skærmen i DDR fra 1975-1982.

Og den dag i dag kan tyskerne også købe serien på dvd, ligesom der fidnes en tysk fan-hjemmeside www.oh-diese-mieter.de, som fortsat bliver opdateret jævnligt med nyheder om serien.

Det Danske Filminstitut får med en bevilling på 6 mio. kroner nu mulighed for at formidle en vigtig del af kulturarven, nemlig kort- og dokumentarfilm fra perioden 1975 til 1990. Fra hylderne i arkivet skal filmene nu digitaliseres og gøres tilgængelige for alle på nettet.

Kulturminister Per Stig Møller og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har udmøntet i alt 21 mio. kr. til digitalisering af kulturarven i 2010-12. Pengene fordeles til fire projekter, heraf 6 mio. kr. til Det Danske Filminstituts projekt 'Dansk Kort- og Dokumentarfilm 1975-90'.

Kulturminister Per Stig Møller udtaler i Kulturministeriets pressemeddelelse:

"Kulturarven skal være levende – derfor skal kulturarven være digital, og derfor satser vi nu på at gøre den danske kultur- og naturhistorie tilgængelig over nettet. En levende kulturarv skaber en fælles referenceramme i vores samfund og vaccinerer opvoksende generationer mod historieløshed. Uden fornemmelse for historien smuldrer den fælles ansvarsbevidsthed, og forudsætningerne for at tage nuanceret stilling til samfundets udvikling forsvinder."

Skatkammeret åbnes
Områdedirektør på Filminstituttet Dan Nissen glæder sig over, at det nu bliver muligt at formidle og levendegøre dele af den dokumentariske filmarv, nemlig 1000 film fra perioden:

"Vi kan nu sætte gang i vores længe nærede ønske om at gøre dokumentarfilmskatten tilgængelig for danskerne. Det er et righoldigt materiale, der fortæller spændende historier om danskerne og deres hverdag; billedbårne historier med stærk fascinationskraft. Der er film, der oprindelig er produceret som folkeoplysning til bl.a. uddannelsessystemet. Nu kan vi gøre en del af denne kulturskat tilgængelig for den befolkning, der i høj grad har været med til at finansiere dem. Og tilgængelighed betyder i dag, at filmene kan findes på nettet..."

Planen er, at filmene skal kunne opleves via streamingtjenesten 'Filmstriben', der også nu fungerer som platform for distribution af omkring 750 kort- og dokumentarfilm. Mere end 80 % af landets borgere har allerede nu adgang til 'Filmstriben' derhjemme via deres bibliotek.

"Visionen om at gøre dansk dokumentarfilm tilgængelig for alle, der blandt andet er formuleret i Filminstituttets oplæg til det kommende filmforlig, er med denne bevilling rykket et stort skridt nærmere," siger Dan Nissen.

De 21 mio. kr. til digitalisering stammer fra det provenu, der kom ind ved auktionen i 2001 over licenser til 3G-mobiltelefoni (de såkaldte UMTS-midler). De 21 mio. kr. til digitalisering af kulturarven i 2010-12 går til:

6 mio. kr. til Det Danske Filminstituts projekt Dansk Kort- og Dokumentarfilm 1975-90

6 mio. kr. til Statsbibliotekets projekt Avisbibliotek Danmark

4,5 mio. kr. til Det Kongelige Biblioteks projekt Fyn – Danmark i en Nøddeskal

4,5 mio. kr. til Statens Naturhistoriske Museums projekt Digital Typesamling.

Jytte Abildstrøm, én af dansk teaterlivs mest farverige og "alternative" skikkelser, blev dette års modtager af Bikubens Hæderspris.

Den 76-årige tusindkunster modtog søndag prisen på 300.000 kroner i forbindelse med uddelingen af Reumert-priserne for de bedste forestillinger og præstationer i dansk scenekunst i den seneste sæson.

De seneste mange år har Jytte Abildstrøm især arbejdet med børneteater, ligesom hun siden 1987 har holdt over 1100 foredrag, blandt andet om sit engagement inden for økologi og miljø.

Omkring 1100 mennesker, blandt dem prins Joachim og prinsesse Marie, fyldte Det Kgl. Teater til den tv-transmitterede prisuddeling.

Filmbranchen har længe beskyldt TV 2 og DR for at have for meget magt over dansk film - et medieforlig kan ændre dette.

Sker det, betyder det 25 millioner ekstra kroner til Det Danske Filminstitut om året. Selv om instituttet længe har krævet pengene fra tv-stationerne, jubler direktør Henrik Bo Nielsen ikke.

"For Filminstituttet har det været hovedpointe i diskussionerne op til medieforligsforhandlingerne, at tv-stationerne har fået alt for stor indflydelse over dansk film, så vi er selvfølgelig positive når nogen anerkender argumentationen, men lad os nu se et færdigt og underskrevet forlig før vi gør regnskabet op", skriver Henrik Bo Nielsen i en mail til DR Kultur

Og det er måske ikke helt underligt, at direktøren ikke er helt tilfreds.

Pengene rækker ikke
I april foreslog oppositionen at give DFI samme beløb, og dengang sagde Henrik Bo Nielsen til DR Kultur:

"De 25 millioner rækker ikke. Så skulle der omkring 50-60 millioner til. Tv's rolle ville stadig være vigtig for visningen og udbredelse af film."

I dag skal DR støtte dansk film med 77 millioner kroner om året, mens TV 2s bidrag lyder på 68 millioner.

Hvis regeringens medieudspil vedtages, skal begge stationer fra næste år give 60 millioner kroner. De 17 millioner tages fra DR og sendes direkte videre til filminstituttet, mens TV 2 blot sparer otte millioner.

Ikke tilfreds
Og selv om det i sig selv er positivt, så er TV 2s programchef Keld Reinicke ikke tilfreds.

"Vi vil hellere bruge pengene på at lave tv. Det er underligt, at vi skal lave film. Det mener vi, at filmbranchen gør bedst. Ligesom vi forhåbentlig er bedst til at lave tv", siger Keld Reinicke til DR Kultur.

Støtten fra tv-stationerne til dansk film er bestemt af medieaftalen, og det er altså politikerne, der bestemmer, at tv skal støtte dansk film. Ordningen der blev vedtaget i juni 2006 har været udsat for heftig kritik, og den har regeringen lyttet til.

Medieforhandlingerne blev torsdag eftermiddag udskudt til næste uge.

Dansk stjerne optræder næste gang i en mildt sagt anderledes rolle som populær børnefigur.

Danmarks internationale stjerne Mads Mikkelsen, der er mest kendt for de mere hårdkogte roller på det hvide lærred, skifter unægtelig rolle i sin kommende film.

Han skal lægge stemme til ingen ringere en mumitrolden Sif i den kommende animationsfilm "Mumitroldene og kometjagten".

Filmen, der er svensk produceret, ventes at få premiere senere på året.

Den produceres i 3D og Mikkelsens stemme kommer i selskab med stemmerne fra blandt andre Max von Sydow, Stellan Skarsgaard og Peter Stormare.

DRs righoldige arkiver kommer i den grad til ære og værdighed, når DR Multimedie på tirsdag den 11. maj lancerer sin mest omfattende udgivelse nogen sinde.

I løbet af det næste år udgiver DR 40 historiske dvd’er i serien ’Husker du’. Hver dvd handler om et bestemt år fra perioden 1960-2000, og i første omgang er det udgivelser om årene i 1960’erne, der kommer på gaden.

På de første dvd’er vil man kunne høre om alt fra Danmarks overgang fra bondeidyl til parcelhuskvarter, Cuba-krisen i 1962, papmælk, piratradio, P3, Beatles-feberen, kulturrevolutionen i Kina, månelandingen, Legolands og Kronprins Frederiks fødsel eller mange af de andre ting, der skete i 1960’erne. Det hele er bygget op omkring DR2’s ’Husker du’-udsendelser og DRs optagelser, og det er Radioavis-vært Niels Christian Lang, der har indtalt det hele.

"Projektet har været fem år undervejs, og det er det mest omfangsrige, som DR Multimedie nogen sinde har været involveret i. Samtidig har der ligget et helt enormt arbejde i at få clearet alle rettigheder. Vi har haft en medarbejder, der ikke har lavet andet i et helt år," forklarer konsulent Preben Rasmussen fra DR Multimedie.På forhånd har DR lavet en forundersøgelse af, om der blandt danskerne er et behov og et ønske om at få historiske programmer på dvd.

Stor interesse for historiske programmer

"Den historiske interesse er der, og med ’Husker du’-udgivelsen vil vi gerne samtidig lukke op for DRs arkiver, så også andre ting fra gemmerne, kan komme ud i danskernes dvd-afspillere i de kommende år," siger multimedieredaktør Maiken Maigaard fra DR Multimedie.

På forhånd har en lang række butikker meddelt, at de vil sælge de historiske dvd’er. Også butikker, som ellers ikke normalt sælger dvd’er. Og Preben Rasmussen forventer, at ’Husker du’-serien vil være ret langtidsholdbar i handelen.

"Da det er historisk materiale regner vi med, at de vil kunne sælge i mindst 10 år. Samtidig gør vi meget ud af at sige, at de kan være en god gaveidé. For eksempel kan en fødselar få en dvd fra det år, han eller hun er født, eller et brudepar kan se, hvad der hændte i Danmark og verden det år, de blev gift," siger Preben Rasmussen.

Også stort netsite om de 40 år

I forbindelse med udgivelsen, hvor DR har selskabet PanVision som partner, er der også åbnet et omfattende netsted med historiske klip og historiske fakta. Det kan ses på www.huskerdu.dk.

De næste 10 dvd’er om 1970’erne bliver udgivet til august, mens serien om 1980’erne kommer til december. Endelig følger serien om 1990’erne i foråret 2011.

Optagelserne til et nyt ungdomsdrama med masser af musik går om kort tid i gang. Hans Fabian Wullenwebers "Bora Bora" har modtaget produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.

Det Danske Filminstitut har givet støtte til Hans Fabian Wullenwebers "Bora Bora", et nyt ungdomsdrama med masser af musik.

15-årige Mia er på kant med alle. Det går ikke godt i skolen, og hendes mor er konstant efter hende. Mia har kun fred, når hun løber. Det er hun til gengæld god til. På Strøget møder hun Zack, som tilhører en gruppe unge, der lever af lommetyverier og også samler penge ind, så de kan få deres eget sted, hvor de voksne ikke blander sig. Mia slutter sig til dem, men friheden og glæden i gruppen og forelskelsen i Zack er konstant truet af interne intriger og politiets jagt på gruppen. Mia må gøre op med sig selv, om hun vil blive ved med at løbe fra sine problemer eller gøre noget ved dem.

De to hovedpersoner spilles af Sarah-Sofie Boussnina, der bl.a. har spillet rollen som Mathilde Holm i tv-serien "Lærkevej", og Janus Dissing Rathke, der bl.a. havde hovedrollen i "Drømmen". Desuden ses Mette Gregersen og Jimmy Jørgensen.

Hvem lavede de første danske film? Hvad hed den første danske spillefilm i farver? Hvornår blev støtteordningen New Danish Screen oprettet?

På dfi.dk kan man nu finde "Dansk Filmhistorie 1896-2009", der giver det store kronologiske overblik over de levende billeders historie i Danmark - med væsentlige værker, markante kreative kræfter, dominerende tendenser samt filmpolitiske og organisatoriske forhold. Fra stumfilm til lydfilm, fra eskapisme til socialrealisme, fra folkekomedie til dogmefilm, fra mainstream til avantgarde, fra drengerøvsfilm til dokumentar – dansk film rummer det hele.

"Dansk Filmhistorie 1896-2009" er rigt illustreret med en guldgrube af stills, plakater, filmklip og links til trailers. Og fra de enkelte filmtitler, instruktører, producenter, produktionsselskaber og skuespillere linkes der videre til Nationalfilmografien, som rummer informationer om næsten 6000 film.

Dansk Filmhistorie 1896-2009" er skrevet af Peter Schepelern, lektor ved Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.